Åben hus

I weekenden 11. – 12. oktober afholdes en stor  hobby og model udstilling i Søby – Højslev Arena i anledning af, at det er 150 år siden, at jernbanen kom til Skive. Det foregår i et samarbejde med 5 andre modelklubber. MJBK drejeSKIVEn, Skive Modelflyveklub, Jysk-RC-Truck, RC Center Skive og Skive Minirace.

Samtidig hermed vil Modeljernbaneklub MJBK drejeSKIVEn holde åbent hus i klubben Slotsgade 5, i Skive, Hvor 10 medlemmer viser modelbanen frem. Her kan man se, hvor langt vi er nået med at bygge de to Sallingbaner. Vi fortæller også  i ord og billeder, noget af historien omkring Skive og jernbanen. Der vises også gamle film og billeder og klubbens historie, der er 4½ år, men allerede har 60 medlemmer. Der vil være mulighed for at købe kaffe, kage og sodavand.

Åbent hus er kun lørdag fra 10.00 til 17.00.

Tekst: Karsten Mortensen

 

 

Vi bruger cookies, ved at du klikker dig videre til næste side, accepterer du hjemmesidens brug af cookies.
Du kan også acceptere cookies ved at klikke her