Aflyst tur

Turen til Miniatür Wunderland i Hamborg er aflyst.

Det skyldes, at der var for få tilmeldte. 12 personer havde indbetalt til turen.

Det er ikke nok, når der skal betales for en bus til 50 personer.

Vi havde ellers set frem til endnu en god tur, med morgenkaffe og rundstykker undervejs, samt lotterispil på turen til Hamborg.

Vi har været opmærksomme på, at det er i påskeferie. Mange har andre gøremål i den periode. Men da skærtorsdag ikke er en helligdag i Tyskland, var det udgangspunkt for at tage af sted den dag.

I stedet kan vi tænke tilbage på den gode tur vi havde for cirka 2½ år siden, hvor mange nævnte, de mange fine detaljer der var på anlægget og at man ikke kunne nå at se dem alle. Det var også begrundelsen for at tage af sted igen på dette tidspunkt.

Hvis man for turen har indbetalt et beløb til klubben, kan dette refunderes. Send blot kontonummer til kassereren, så sætter han beløbet ind på kontoen.

 

Tekst Kjeld Kielsgaard

 

 

Vi bruger cookies, ved at du klikker dig videre til næste side, accepterer du hjemmesidens brug af cookies.
Du kan også acceptere cookies ved at klikke her