Uge 7

Uge 7 var for klubbens vedkommende en god mulighed for at vise vores udstillingsanlæg frem for alle interesserede. Det foregik på biblioteket. 

Hver dag fra 12 – 16 var 2 - 3 personer beskæftiget med at vise, hvad anlægget kunne og køre med togene.

De øvrige tidspunkter i bibliotekets åbningstid var anlægget lukket, og man kunne således kun beskue det og nyde de mange lækre detaljer.

Anlægget kan køre både med tog til vekselstrøm såvel som jævnstrøm. Og kan også køre digitalt. Dette foregår ved at skifte på nogle kontakter.

Der var alle dagene mange der kom og så på anlægget. Nogle havde deres gamle tog medbragt. En af dem fortalte, at hans MY ikke havde kørt i 20 år.

Det blev sat på skinnerne og begyndte straks at køre. Lidt langsomt og med meget støj i begyndelsen, men efter et par omgange kørte det ganske fornuftigt.

Lidt olie de rigtige steder ville hjælpe meget på det.

Vi er meget tilfredse med ugen og vil muligvis gentage den.

Næste gang vi skal af sted med vores udstillingsanlæg er senest den 14 og 15 april, i Bramdrupdamhallerne nord for Kolding, hvor vi skal på Dansk Model Jernbane Unions messe.

Her vil vi endnu engang fortælle om at køre med modeltog, analogt og digitalt samt jævnstrøm og vekselstrøm på de samme skinner.

Tekst og foto: Kjeld Kielsgaard. 

 

 

Vi bruger cookies, ved at du klikker dig videre til næste side, accepterer du hjemmesidens brug af cookies.
Du kan også acceptere cookies ved at klikke her